Preview Mode Links will not work in preview mode

Standard – Soundvenues hiphop-podcast


Sep 5, 2019

I dette afsnit af Standard – Soundvenues hiphop-podcast har vi prøvet noget helt nyt. I stedet for at vælge et tema, eller invitere en gæst, har værterne Kristian Karl og Mads Viktor nemlig svaret på lytternes spørgsmål.

I dagene op til podcasten bad vi nemlig om jeres spørgsmål via Facebook og Instagram, og vi har modtaget bunkevis af dem. Både personlige, hiphop-relaterede, og, ja, straight up underlige.

Lyt med, når Kristian Karl og Mads Viktor svarer på så forskellige ting som: Travis Scott eller ASAP Rocky? Hvad er det mest hiphop dyr? Hvad er de tre bedste Lil Wayne-wordplays? Og det mest uventede spørgsmål af dem alle: Er Kristian Karl sej?

De spørgsmål – og mange, mange flere! – prøver værterne at svare på i det nye afsnit af Standard – Soundvenues hiphop-podcast.

Derudover: Kanye har et gospel-album på vej, Azealia Banks går amok i Sverige – og Soundvenue annoncerer endagsfestivalen INPUT i Pumpehuset den 28. september.

Standard udkommer en gang om ugen og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet.