Preview Mode Links will not work in preview mode

Standard – Soundvenues hiphop-podcast


Oct 18, 2017

»I bliver simpelthen nødt til at snakke om Brockhampton!«

De seneste måneder er vores indbakke flydt over af lyttere, der efterspørger, at Standard dækker det mest hypede hiphop-crew siden Odd Future. Så hermed: Brockhampton Special!

Værterne Kristian Karl og Mads Viktor får besøg af Soundvenue-skribent og Brockhampton-ekspert Denis Kostic.

Hvordan revolutionerer Brockhampton crew-konceptet i hiphop? Hvad betyder det, at de har mødt hinanden på et internetforum? Og kan de – hvis frontmand Kevin Abstract rapper åbent om homoseksualitet – rykke ved nogle af hiphoppens mere arkaiske fordomme?

Bliv klogere på det hele i denne 10. udgave af Standard, hvor du også kan høre en Standard Xclusive med Bobby Shams – rapperen, der laver lyrisk kompleks gaderap.

Sidst, men så afgjort ikke mindst: Vi annoncerer det første Standard Live nogensinde! Kom og se Standard-værterne Kristian Karl og Mads Viktor og en special guest til Podcast Festival i Skuespilhuset den 19. november.

Standard udkommer hver 14. dag og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet – også inden for mode, tv, film og alt hvad der sker på internettet.