Preview Mode Links will not work in preview mode

Standard – Soundvenues hiphop-podcast


Oct 4, 2017

Der skyller en sand satirebølge ind over dansk hiphop lige nu.

Henrik Blomme gør grin med gaderap, BFL parodierer (eller hylder?) Vestegnskultur, og Gigis har skabt et helt univers omkring en række indvandrerdrenge fra Nørrebro. Men hvorfor sker det lige nu?

I dette afsnit af Standard, Soundvenues hiphop-podcast, har værterne Kristian Karl og Mads Viktor besøg af en ægte satire-rap OG i form af Emil Oscar (aka EE), der var en del af gruppen Torpedorr og nu skriver tekster for artister som Louis Valuta og Sleiman.

Forbered dig på et dyk ned i den nye bølge af satire-rap og bliv skolet på subgenrens historie.

Traditionen tro serverer vi også en Standard Xclusive – denne gang med B.O.C.-rapperen Kimbo som er tilbage med sit første nummer i fem år i form af ’Ik spørg’.

Standard udkommer hver 14. dag og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet – også inden for mode, tv, film og alt hvad der sker på internettet.