Preview Mode Links will not work in preview mode

Standard – Soundvenues hiphop-podcast


Apr 25, 2019

Yeehaw: Hiphoppen har fået cowboyhat på! Lil Nas X' 'Old Town Road' har overtaget hele verden, og slået en streamingrekord sat af selveste Drake. Alle synger med på Atlanta-rapperens hymne om den ensomme cowboy og hans trofaste hest.

Hvordan er det lige sket? Og har Atlanta-rapperens kæmpehit dermed gjort country-trap til fremtiden genre? Eller skal 'Old Town Road' bare ses som et kortvarigt viralt hit, der er glemt om et par måneder?

Det diskuterer vært Kristian Karl med denne uges gæst, Lille Høg, i det nye afsnit af Standard – Soundvenues hiphop-podcast. Lille Høg producerer blandt andet for Lillebittebock og Baby Bino, og følger desuden skarpt med i alt, hvad der rør sig af nye hiphopstrømninger på den globale scene.

Udover den store country trap-snak, byder det nye afsnit af Standard også på: Endnu et par livstegn fra Lil Uzi Vert, en britisk banger fra Jay1 og fascinerende vokalspasmer fra Naoui. Og så spiller Lille Høg et spritnyt track med Yung Asti, som han har produceret.

Standard Ekstra er et kortere supplement til Standard, der reagerer hurtigt på vigtige nye begivenheder og udgivelser i hiphoppens verden. Vært Kristian Karl gæstes typisk af eksperter, oftest fra Soundvenues redaktion, og vender ugens mest uomgængelige begivenheder og nye numre.