Preview Mode Links will not work in preview mode

Standard – Soundvenues hiphop-podcast


Jul 3, 2018

Den var sgu god nok: Drake er blevet far!

Påstanden blev første gang luftet på Pusha-Ts personlige og brutale Drake-diss 'The Story Of Adidon', og nu har Drake altså vedkendt sig faderskabet for en søn på det nye dobbeltalbum 'Scorpion'.

Det er en af de nye temaer, der spøger på Drakes monumentale nye udgivelse, men ellers er den canadiske superstjerne faktisk gået tilbage til lyden fra 2016-albummet 'Views': Kølige beats, bitre tekster om ekskærester og (måske) en vis kunstnerisk stagnation.

Men er der alligevel en ny, moden Drake bag facaden her på 'Scorpion'? Kan de originale popsange på anden halvdel af albummet vise en ny vej for rapperen? Og hvor placerer det her album ham i forhold til de nylige udgivelser fra konkurrenterne Kanye og Jay-Z?

De spørgsmål diskuterer værterne Kristian Karl og Mads Viktor i det nye afsnit af Standard.

Derudover: Roskilde Festival er over os! Kristian Karl og Mads Viktor har pakket festivaltasken og glæder sig blandt andet til at se Eminem. Hold øje med en Roskilde-special snart!

Standard udkommer hver 14. dag og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet.

Dette afsnit af Standard er bragt i samarbejde med vores sponsor Spotify.