Preview Mode Links will not work in preview mode

Standard – Soundvenues hiphop-podcast


Aug 7, 2018

Det har været en brændvarm sommer. Faktisk har den været så varm, at Standard ikke har lavet en eneste podcast, men er blevet på stranden hele juli måned!

Men nu er vi tilbage.

Hvem lavede årets sommersang, hvem lavede det varmeste album og (*trommehvirvel*) hvem stod for sommerens største fuck-up?

De spørgsmål diskuterer værterne Kristian Karl og Mads Viktor i det nye afsnit af Standard, hvor de også spiller nogle af de sange, der har domineret deres (og måske jeres) sommer 2018.

Og ja: Vi kommer også til at snakke om For Evig Hip Hops spektakulære kollaps, og hvorfor det åbenbart er umuligt at lave en hiphopfestival i Danmark.

Standard udkommer hver 14. dag og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet.

Dette afsnit af Standard er bragt i samarbejde med vores sponsor Spotify.