Preview Mode Links will not work in preview mode

Standard – Soundvenues hiphop-podcast


Nov 6, 2018

Ved gennembruddet i 2013 var der mange, der mente, at Yung Lean bare efterlignede amerikanske forbilleder. At han var en gimmick, der nok ville gå over.

Nu, fem år senere, ligner hiphopverdenen mere Yung Lean end nogensinde. Hans helt unikke blanding af narkofascination, depression og ulykkelig kærlighed, samt forkærligheden for melankolske, eksperimenterende beats, er mere tidssvarende end nogensinde.

Hvordan er det gået til? Hvordan har en ung svensk rapper ændret hiphoppens verden? Har han bare udviklet sin lyd dramatisk? Eller var mange af de ting, han nu roses for, faktisk til stede i hans musik fra starten?

De spørgsmål prøver vært Kristian Karl at svare på i det nye afsnit af Standard Ekstra, hvor han får besøg af Rasmus Palludan, der før har skrevet for Soundvenue, og som nu skriver for Jyllands-Posten.

Palludan har et helt særligt perspektiv på den svenske hiphopsensation. Han tog nemlig til Stockholm og interviewede Yung Lean, da svenskeren kun var 16 år gammel, og netop havde fået sin første smag på succes.

Derudover taler vi også om en ny dansk hiphopbanger af Benny Jamz, Takeoffs nye single (og nye kæde til en halv million dollars) og så spiller vi (selvfølgelig!) en sang fra Chief Keefs nye mixtape.

Dette afsnit af Standard er bragt i samarbejde med vores sponsor Spotify.